Fortsæt til indhold

Nu skal børn lære tysk fra 0. klasse

Kommunens folkeskoler indfører fra næste skoleår tysk fra 0. klasse

Arkiv
Arkiv

Byrådet i Sønderborg besluttede i efteråret, at alle børn i kommunens folkeskole skal lære tysk fra 0. klasse.
Fra næste skoleår bliver beslutningen ført ud i livet.
"Tyskundervisningen skal være sjov og inspirerende, og vi vil gerne hjælpe tysklærerne med at kommegodt i gang med den nye opgave. Derfor har vi - dvs. vores faglige vejleder, tysklærer Susanne Muth-Ries, og Alison Shea, der er praktikant via et EU-støttet Erasmus-projekt - researchet, fundet og dernæst kombineret en undervisningskasse, som rummer rim og remser, bevægelseslege og samtalespil, som egner sig til mindre klasser,"fortæller Marie Fink, der er faglig vejleder i Global House, der er ressource- og sprogcenter for folkeskolerne i Sønderborg Kommune.
Arbejdet med at udvikle nye materialer er nødvendigt, da der ikke findes materiale af den type til undervisning i danske skoler i forvejen.
Alison Shea, der studerer pædagogik i Tyskland, er i forbindelse med sine studier frivillig i Deutsche Kindergarten i Sønderborg.
Desuden har to syrere fra Asylcentret, Amin Siam og Amjad Odeth, de seneste uger hjulpet med at klippe, klistre, laminere og pakke kasserne.
Skolerne får kasserne, når de i maj deltager i en workshop for at blive introduceret til læseplaner og inspirationskasserne.