Gevinst til pinkodelurer
Arkiv
14.400 kroner var udbyttet for en pinkodelurer, der snuppede dankort og kode fra en 73-årig kvinde fra Borup, der havde brugt kortet hos 7-Eleven på Roskilde Station tirsdag formiddag. Kvinden opdagede først tyveriet, da hun sad i toget og bemærkede, at lynlåsen i tasken stod åben. Da kvinden spærrede kortet hos sin bank, fik hun den besked, at kortet havde været i brug, og der var hævet to gange. Tyveriet får politiet til at gentage beskeden: Dæk for pinkoden, når den tastes ind.