Intim og intens aften med Blaue Blume

Det er længe siden undertegnede sidst har set live musik, men aftenen i Tapperiet med Blaue Blume blev bestemt ikke fortrudt...
Efter 5 minutters acceptabel forsinkelse gik trioen Irah på scenen for at varme de ca. 200 betalende publikummer op. Irah spiller drømmende jazzet pop med trommer, keyboard og en næsten Björkagtig vokal. Det var mærkeligt dragende, smukt, messende på én gang og et glimrende valg som opvarmning for Blaue Blume, som havde trukket et voksent publikum væk fra en doven Store Bededag. Der var ikke mange under 25, der havde fundet vej til Tapperiet denne råkolde aften.
Blaue Blume var på pletten præcis kl. 22 og lagde ud med de populære numre Thinking of Roxy og Lost Sons of Boys. Scenen var hele koncerten igennem meget passende badet i blåt lys og halvmørke; men Tapperiet har en så intim scene, at man som publikum føler sig meget tæt på bandet.
Lyden var i starten af koncerten lidt rungende; men det blev forbløffende hurtigt rettet af meget dygtige lydfolk. Der har været skrevet meget om Blaue Blumes intense sammenspil, og det går ingens næse forbi, at her er 4 gutter, der spiller med en intensitet og en perfektion, der helt kan tage pusten fra en gammel amatørmusiker.
Da jeg første gang hørte In Disco Lights i radioen for knap 2 år siden, var jeg helt overbevist om, at bandet havde 2 forsangere for Jonas Smiths vokal kan faktisk det hele - fra det basrungende og til den helt lyse falset - og det ovenikøbet med samme styrke hele vejen igennem. Det ovenikøbet til trods for, at han som han sagde det havde "fucking meget influenza".
I lidt over en time kom Blaue Blume godt rundt om både det "gamle" materiale fra EP'en Beau & Lorette og det nyere fra albummet Syzygy - vi fik bl.a. Candy, Sky og den intense Epoch, som blev spillet med en nerve og vildskab fra bandet - næsten som om nummeret fik sit eget liv og blev nærmest ustoppeligt. Det kan være svært at skelne ordene i Blaue Blumes tekster - specielt live; men Jonas' stemme er så speciel at bandet i den har et ekstra instrument.
I dette univers af vellyd syntes koncerten alt for hurtigt at være overstået, og vi publikummer ville da heller ikke give slip på Blaue Blume lige med det vuns og vedholdende klapsalver fik da også drengene tilbage på scenen til et par ekstranumre. Jublen ville da heller ingen ende tage, da indledningen til In Disco Lights gjaldede ud over scenekanten og der blev sunget med, så godt som muligt, fra tilskuerrækkerne inden aller allersidste nummer, som var et næsten larmende rocket nummer sunget på dansk og tilegnet en Cecilie, inden vi atter gik ud i den nu meget kolde nat under tilråb til Blaue Blume fra en gut, som lige på falderebet ville tilbyde Jonas at blive far til venindens børn.
Der skal ikke megen overtalelse til at se Blaue Blume en anden god gang, hvis lejligheden skulle byde sig.