Hyggelig aften med Møller/Ingemanns Trio
“Sikke en dejlig dag” det bliver, når de to herrer gæster Hugos Kælder den 5. maj kl. 20.00
Stig Møller startede som folkesanger i 1960'erne. I slutningen af 60'erne var Stig Møller med til at danne Steppeulvene, og senere igennem 1970'erne var Stig Møller med i grupper som: Kajs Camping – Skousen/Ingemann – Starfuckers – Skjald m.fl., og det er også blevet til egne LP-udgivelser og egetorkester, nemlig: Stig Møller Band.
Peter Ingemann er oprindelig jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960'erne blev kontakten til rock-scenen det, der gjorde Ingemann til el–bassist og sanger i Young Flowers. I løbet af 1970-80 satte Ingemann sit præg på grupper som: Skousen/Ingemann – No Name – Røde Mor – Drops og Bellami. Det er blevet til adskillige LP-indspilninger, både med selvstændige numre fra de grupper Ingemann tilhører, og som studiemusiker for diverse solister. I dag spiller Peter Ingemann “Power-blues” og “Syre-rock” med Dream City, er med i Stig Møller Trioen, og er begyndt at spille jazz igen med Copenhagen Jazz.
Stig Møller og Peter Ingemann har udgivet en cd med titlen “Livet gror - og det er skønt” bestående af 15 skæringer både nykomponerede numre, lånte og gamle genindspilninger.