Fortsæt til indhold

Flying Superkids Junior hos Max Due

Kom og oplev de fantastiske gymnastikbørn søndag d. 8. maj kl. 13 hos Max Due i Køge

Arkiv
Arkiv

Flying Superkids Junior er nogle helt specielle talentfulde gymnastikbørn, der er på nippet til at slippe igennem nåleøjet til et af verdens bedste børneshowhold. "Juniorerne" er nemlig på det sidste trappetrin op til at blive en del af Flying Superkids.
Kendetegnende får både Flying Superkids og Flying Superkids Junior er, at livsglæden er i centrum. Showet er en ren fest, for børnene som elsker at optræde. Og netop livsglæden, kombineret med børnenes kunnen, gør Flying Superkids Junior til en oplevelse, man aldrig glemmer.
På trods af at Flying Superkids Junior er et aspiranthold, kommer de vidt omkring. Junior-holdet har blandt andet optrådt i Portugal, Polen, Tyskland og naturligvis til diverse arrangementer rundt omkring i Danmark. Og nu har du mulighed for at opleve dem live hos Max Due.
Junior-holdet består af ca. 25 gymnaster i alderen 6 til 12 år og optræder med en blanding af gymnastik, spring, akrobatik, dans og tumbling.
Deres show er et energisk mix af det bedste fra gymnastikkens verden med blandt andet håndstand og spagat, sjippetove og hulahopringe, samt flik-flakker og dobbelt-saltoer.
Efter showet vil der være workshop for børn, hvor de har mulighed for at lære, hvordan man står på hænder, bliver god med en hulahopring og lignende aktiviteter. de dygtige gymnaster stiller også gerne op til fotos.
Det bliver en fantastisk dag for børn og barnlige sjæle, hvor man med garanti vil blive både imponeret og inspireret. Sæt kryds i kalenderen søndag d. 8. maj kl. 13 og glæd jer til en underholdende dag med familien.