Fortsæt til indhold

Mindeord

Arkiv
Arkiv

Svend Erik Magleby Sørensen er død 86 år gammel, han sov stille ind 8. april på Betaniahjemmet på Frederiksberg. Erik Magleby boede tidligere i Roskilde hvor han var ivrig kolonihaveejer og aktiv i haveforeningen Granly, hvor han og Rita havde have i mere end 50 år. Erik Magleby var snedker af uddannelse og han var desuden ivrig havemand. Denne kombination gjorde at der var bud efter ham i Granly Han har bl.a. været med til at bygge foreningshuset sammen med andre frivillige og der er mange der gennem tiderne har nydt godt af hans gode håndelag, mange haveejere har fået en hånd med i deres koloni have huse. Han solgte sin have i 2010 da det kneb med at holde haven på det niveau som han nu engang synes en have skal holdes på. Foreningslivet som fulgte med i Granly, at holde sommerfester, at arrangere fugleskydning, at køre skrællekørsel var med til at gøre tiden i Granly til et stort fællesskab som passede godt til Erik Magleby. Erik Magleby kom på plejehjem i starten af januar 2016 men nåede desværre ikke at bo der mere end 3 mdr., før han sov stille ind. Bente Magleby Sørensen.