Fortsæt til indhold

Behold de små boliger

Arkiv
Anette Gundlach

Jonas Paludan fra Enhedslisten undrede sig ved byrådets møde onsdag over, at Plan- og Teknikudvalget igen og igen godkender, at lejligheder i Roskilde bliver lagt sammen. Derfor havde han bedt om at få en sag på dagsordenen. Den handlede om, at ejerne af to lejligheder på Frederiksborgvej havde fået grønt lys til at lægge to lejligheder sammen til en, der ville blive på 161 kvadratmeter. - Man kan ikke både sige, at Roskilde mangler små lejligheder og samtidig slå lejligheder sammen, sagde politikeren og fortsatte: - Når man lægger lejligheder sammen, tvinger man andre folk væk. Dermed sikrer man ikke en levende bymidte, som politikerne ellers siger, de gerne vil have. Han efterlyste derfor en politik for området. Birgit Petersen fra SF gav ham ret og mente, at der var gået automatik i at slå lejligheder sammen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget Torben Jørgensen (S) forklarede, at godkendelsen var et valg resten af udvalget havde truffet. - Måske bliver afgørelsen anderledes end anden gang, sagde Torben Jørgensen og pointerede, at man snart skal i gang med at bygge lejligheder på Musicon. ag@roskildeavis.dk