Fortsæt til indhold

Lars Bloch genvalgt i Spar Nord Fonden

Lars Bloch, bankrådsformand for Spar Nord Køge Bugt, er blevet genvalgt til Spar Nord Fondens bestyrelse

Arkiv
Arkiv

Formændene for de 31 bankråd i Spar Nord Bank skulle forleden vælge to medlemmer til Spar Nord Fondens bestyrelse fra egne rækker, og valget betød genvalg til bestyrelsen til bankområde Køge Bugts Lars Bloch.
Lars Bloch er 52 år og selvstændig konsulent i ejendomsbranchen. Han har været medlem af Spar Nord Fondens bestyrelse siden 2012 og sidder også i bestyrelsen for Real Capital A/S.
Spar Nord Fondens bestyrelse består af otte medlemmer, hvoraf de fire er uafhængige. Disse pladser besættes med medlemmer, som vælges af bestyrelsen for Spar Nord Fonden. To pladser tilfalder to medlemmer fra Spar Nord Banks bestyrelse og to pladser dedikeres til to bankrådsformænd, der henholdsvis repræsenterer Spar Nord Bank på Sjælland/Fyn og Jylland.
Sammensætningen af kompetencer i Spar Nord Fondens bestyrelse skal tilsammen sikre bred indsigt i samfundsforhold, lokalsamfundenes liv, kultur, idræt, forskning og de utallige indsatser i Danmark, som i første kvartal 2016 betød 813 ansøgninger til Spar Nord Fonden.