Marie Frank kommer til Skibby
Sangeren Marie Frank lægger vejen forbi Bymidten i Skibby den 6.maj som et led i Gang i Danmark-koncerterne
Marie Frank besøger Skibby Bymidte fredag den 6. maj kl.15.30.Det sker som en del af 'Gang i Danmark'- koncerterne, der lægger vejen forbi Skibby hele sommerhalvåret.
Skibby er med andre ord en af de 48 byer, som kunstnerne besøger, og som sædvanligt kommer scenen kørende lige op til koncerten.
Marie Franks seneste album, 'Kontinua', udkom - på dansk - i 2015.
Sangene på albummet kredser på poetisk vis om sammenhæng og brud. Om at miste hinanden - og måske finde sammen igen. Om kærlighedens indfald og udfald. Men også om afstand og nærvær, og om at komme videre.
Marie Frank debuterede i 1999 med albummet "Ancient Pleasures", som tog både publikum og medierne med storm.
Med albummet 'Kontinua' er Marie Frank igennem det næste kapitel i sin karriere - denne gang med det danske sprog på læberne.