Fortsæt til indhold

Hus nummer 500 i Kjøge Mini-By

Søndag 1. maj er der sæsonåbning på Strandvejen, borgmesterindsættelse og hus nummer 500 på plads

Arkiv
Arkiv

En sikker forårsbebuder, flaget helt til tops og glade medlemmers smil og glæde over, at en ny sæson starter på fuld tryk i Kjøge Mini-By. Det er som sædvanlig 1. maj hvor portene åbnes kl. 10 og der herefter er åbent på Strandvejen 101 i Køge fra kl. 10.00-16-00 hver dag indtil 30. september.
Det er altid en stor glæde for alle de frivillige medarbejdere ca. 135 når en sæson indledes. Det er ligesom en udstilling af det arbejde der er udført i vinterens løb, der nu kan vises frem, selvom der er aktivitet hele året, og der arbejdes med fremstilling af historie, tegninger, tegl/mursten-, døre/vindues- og byggerarbejde hele året. Nu kan resultaterne præsenteres for et stort publikum. Sidste år var der over 11.000 besøgende i Kjøge Mini-By og i løbet af et par måneder ventes gæst nummer 200.000 at gå gennem "tælleapparatet" opnået i de 21 år, hvor der har været billetsalg.
Der er i 2015 udsat 33 nye bygninger og foretaget ni hovedrenoveringer. Der har siden årsskiftet været 15 nybygninger i gang på værkstedet og 1 hovedrenovering, og der er altid mindst 10-12 nybygninger i gang, så der er atid noget at se på for gæsterne der har adgang til alle værkstederne. I løbet af vinterhalvåret er også ejendommene Brogade 16 0g 18 blevet færdige og er kommet på plads. Et pragtfuld syn. Alle gårdbygningerne måtte transporteres over åen, da hovedhusene var sat på plads, men det gik fint Der er nok at se på i Kjøge Mini-By.
Søndag 1. maj markerer som nævnt åbningen og kl. 11 indsættes Kjøge Mini-Bys egen borgmester. Det er forh. restauratør Claus Phillipsen der har haft den ære i 2015 og er opfordret til at bære borgmesterkæden et år mere.
Derefter rulles hus nummer 500 på plads i Mini-Byen. Det er ejendommen Fændediget 2 - Steens Boder. En flot stor gul ejendom, der bliver placeret tæt ved åen. Det er en 16-fags bygning der er opført i 1856 som bolig for værdige trængende. Oprindelig lå Steens Boder i Vestergade langs Klosterkirkegården fra 1523, men den var over 300 år senere i så elendig forfatning, at den ikke var eget til menneskebolig og derfor blev der opført dette hus på Fændediget. Der var bolig for 12 par gamle værdig trængende i små værelser med køkken. I 1969 var boligstandarden så ringe at byrådet besluttede at rive ejendommen ned, det skete dog først i 1972, for at give plads til det nuværende hyggelige grønne anlæg langs Køge å.

Det flotte nye hus Steens Boder er klar til at blive rullet på plads. Bemærk den flotte stige og redningskrans der var og er på huset, da det ligger tæt på åen.(Foto: Kjøge Mini-By)