Fortsæt til indhold

Frøer på spring

Foråret myldrer af liv. Safterne stiger, næste generation skal sikres, der er lyde overalt. Fuglesang, bjæffende rådyr, kvækkende frøer og tudser. Aktivitet hele døgnet, men især natten og skumringen er fuld af lyde

Arkiv
Af naturvejleder Lars Rudfeld

En stjerneklar aften sidst i marts. Stjernebilledet Orion med de skæve skuldre og sværdet står vagt over os. Det er vindstille og køligt. Kun et par grader. Fra stjernehimlen lyde fra trækkende fugle på vej mod nord.
Vi er på natekspedition for at finde den sydsjællandske specialitet: springfrøen. Vi har kørt zig-zag ud ad Overdrevsvejen for at undgå skrubtudse-hannerne, der er søgt op på vejen for at skue efter hunner på vej til vandhullerne.
Vi bliver i mørket ledt ned til et vandhul ved Lellinge. Nærmere betegnet på Jess Buch Pedersens marker. Jess gør meget for naturen på sin ejendom. Planter skov, laver græsmarker og nye vandhuller. Han har helt fortjent fået Agenda 21-prisen for sin indsats for Køges natur.
Sammen med en lokal ekspert i padder og krybdyr, Henrik Bringsøe, bliver jeg efterladt på bredden af et vandhul. Vi har lygter med og lyser ned i vandhullet. Det myldrer med vandinsekter - rygsvømmere, bugsvømmere, vandkalve. Fantastiske navne.
Et par slimede klumper af frøæg flyder i vandoverfladen. Nogle springfrøer har haft pool-party. Om nogle dage klækkes de til et mylder af haletudser. Så lyder et monotont staccato ”wråk-wråk-wråk-wråk-wråk” – springfrø! Den dæmpede kvækken fra en han, der ligger på bunden, klar til at gribe den hun, der måtte blive tiltrukket af hans ”smukke” sang.
Lygterne afslører først én han, så flere. I alt ser og hører vi vel 25 i de to vandhuller. Henrik finder en flot springfrø på bredden og konstaterer med ekspertens sikkerhed: ”En hun. Se, hvor slunken den er – den har allerede lagt sine æg og har forladt vandhullet igen.” Frøens fine rødbrune farve er tydelig i lygteskæret. Og de ekstra lange ben, der gør den i stand til at springe længere end andre danske frøer.
Vandhullet er anlagt tæt ved skoven. Det er omgivet af græs og ligger, så solen kan varme det op. Padder er vekselvarme og kræver varme for at kunne være i aktivitet. Også en forudsætning for, at haletudserne kan udvikle sig til små frøer henover de næste par måneder.
Nærhed til skoven er god for springfrøerne. Udover den korte yngletid fra februar til april tilbringer frøen nemlig tiden i skovbunden, hvor den også går i dvale til efteråret. Frøens farve skjuler den blandt de visne blade.
Vandhullet viser sig også perfekt for andre padder. Flere salamandre – både store og små – og en enkelt skrubtudse viser sig i lygtens skær. En enkelt butsnudet frø høres. Mylder af liv i natten!
Mange padders levesteder er desværre ikke i ligeså god stand som her på Jess' mark. De ligger ofte ude i markerne, hvor de forurenes af gødning og sprøjtemidler fra markerne. Mange er forsvundet over de seneste mange år og flere padder er da også i tilbagegang i Danmark, selvom de og deres levesteder er fredede.
Her i lokalområdet klarer springfrøen sig bedre. Køge Kommune har gennem årene gravet og givet tilskud til nye vandhuller til frøerne. Et bevis på, at det nytter at gøre en aktiv indsats. Hvis du har jord nær skoven, kan du jo overveje at få dig et vandhul til frøerne.
Springfrøerne er færdige med deres poolparty nu. Skrubtudserne er stadig i gang og de grønne frøer starter snart – og de kan opleves om dagen. Kig og lyt ved vandhullerne. Eller kig efter springfrøer i skovbunden.