Fortsæt til indhold

Gråhåret motion i 25 år

Arkiv
Arkiv

Roskilde Ældre Motion tog sin spæde start i 1991, som en underafdeling af Roskilde Idræts Union. Ideen med en idrætsklub for folk over 60 år slog an, og klubben fik vokseværk. I 1996 blev den en selvstændig klub. I dag har ældremotionen cirka 2.200 medlemmer, og 129 aktive motionshold. De 25 år, som Roskilde Ældre Motion har eksisteret, blev fejret med en reception i Kildegårdshallen, hvor cirka 350 personer mødte frem for at ønske tillykke. Senere samme dag var der festmiddag i Roskilde hallerne, hvor 500 deltog. På billedet ses Roskilde Ældre Motions formand Ole Rasmussen med hustruen Merete Rasmussen. Billedet er fra receptionen i Kildegårdshallen. (Foto: Erling J.)