Fortsæt til indhold

1.000 kroner trick mislykkedes

Arkiv
Arkiv

Et par tricktyve blev mandag afsløret på RO's Torv, da en af centrets vagter blev opmærksom på et yngre par, der skabte forvirring i en af butikkerne.
Parret, en 30-årig mand og 23 årig kvinde begge fra Rumænien, havde forsøgt at betale med en 1.000 kroner seddel og bagefter fortrudt købet, og lavet så megen forvirring i et forsøg på at få flere penge retur end de 1.000 kroner. Det lykkedes dog ikke, da vagten fik afbrudt handlen og tilbageholdt de to indtil politiet overtog sagen.
De to anholdte skal i grundlovsforhør i løbet af tirsdag.
- Det er dejligt at se, folk efterhånden er blevet opmærksomme på de mange former for tricktyveri, der florerer, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Dette er det seneste eksempel, men vi har også lige haft flere sager, hvor der er blevet ringet på folks døre med en kryptisk besked om vandskade. Her er de tvivlsomme håndværkere blevet afvist.
- Jeg tror at det er den megen omtale i avisen af at man skal passe på, der har gjort folk opmærksomme på tricktyvene og deres metoder.
ja-