Stærk opbakning til brødrene Andersen
Arkiv
De to unge sportsfolk i Team Andersen brødrene Frederik Andersen og Jakob Andersen dyrker hver deres sport. Førstnævnte er triatlet og sidstnævnte er cykelrytter. De to har en stor supportergruppe på 22 til at støtte dem. I øjeblikket er Frederik Andersen ved at træne til sin deltagelse i Ironman Texas, der finder sted 14. maj. Her prøver han at kvalificere sig til sin tredje deltagelse i VM i ironman, der finder sted på Hawaii. Supportergruppens opgave er blandt andet at promovere de sponsorer, som økonomisk støtter op om Team Andersen. Dette gøres ved hyppige træningssamlinger og deltagelse i motionsløb. På billedet er supportergruppen samlet om Frederik Andersen. Han står i midten bag cyklen.(Foto: Erling J.)