300 mennesker spiste sammen på cafe i Vejle
Arkiv
Café Parasollen i Vejle fik i fredags besøg af op mod 300 mennesker ved et stort arrangement mod ensomhed. Der blev spist flere hundrede pølser og drukket kaffe.
“Vi kan desværre ikke bekæmpe ensomheden på seks timer, men vi fik sat et fantastisk fællesskab på benene,” lyder det fra Café Parasollen.
Arrangementet var stablet på benene i samarbejde med blandt andre Føtex på Strøget.