Voldsmænd fanget på Gulland’en
Arkiv
Politiet fik fat i to voldsmænd, der havde overfaldet en 46-årig mand på Hestetorvet. Fangsten skete hos Café Gulland, hvor personalet havde aktiveret overfaldsalarmen.
Optakten var sket på et andet værtshus, hvor den overfaldne mand havde været i diskussion med de to. Den 46-årige havde forladt stedet, men de to var fulgt efter ham. De overfaldt ham med slag og spark i hovedet.
Den 46-årige måtte på skadestuen efter den behandling.
De to overfaldsmænd var åbenbart meget aggressive, da de også lavede uro på Café Gulland.