Nu skal Brændkjærs bedste brød findes
Alle kan deltage i dysten om at bage bydelens nye smagfulde vartegn
Fredag den 10. juni kl. 14-16 afholdes der bagekonkurrence i Geografisk Have, hvor årets vinder af Brændkjær Brødet skal findes.
Alle kan deltage i bagedysten, hvor formålet er at øge fælleskabsfølelsen i bydelen Brændkjær i Kolding, og det skal gøres med brød, som man kan dele med familie og venner.
Man kan deltage som sig selv, eller sammen med sin klasse, familie, klub eller venner. Følgende tre regler skal blot opfyldes:
1) Der skal være havre i brødet.
2) Brødet, opskriften og kontaktoplysninger skal afleveres senest kl. 14 i Geografisk Have fredag den 10. juni. Brødet kan allerede afleveres ved indgangen fra kl. 13.
3) Du/I skal acceptere at dele opskriften, så alle andre kan bage brødet bagefter.
Dommerne er bagermester Torben Jørgensen fra Roxy Bageriet, bagermester Frank Nielsen fra Gertz Danish Bakery og Per Mandrup, tidligere landstræner for kokkelandsholdet, dommer ved kokkekonkurrencer i mere end 20 år og modtager af den nordiske kokkepris Cordon Rouge.
Både Roxy Bageriet og Gertz Danish Bakery har lovet at bage og sælge vinderbrødet i deres bagerier efterfølgende. Alle brød vurderes ud fra, smag, udseende, historie og salgbarhed.
Hvis dommerne ikke kan kåre det bedste brød ud fra smag og udseende, så kigger de på den
historie, der knytter sig til brødet.