Fortsæt til indhold

En meget aktuel udstilling

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

I øjeblikket udstiller Peder Nors fra Beder på Kunstpunkt med 'Verden i Focus'.
Kunstneren har gennem billeder, skitser, Lino-tryk, relieffer, og skulpturer skildret mennesket i de historiske, kulturelle, religiøse, nationale konfliktfyldte spændinger, som altid har været en del af vores verden. Ikke mindst i de seneste årtier hvor miljøproblematikken og flygtningestrømme forårsaget af borgerkrige har skærpet problematikken.
Kunstneren har gennem sine arbejder givet et sammendrag af verden frem til i dag på en ironiserende måde, og han tager altid udgangspunkt i sine oplevelser på sine mange rejser i til dels spændingsområder, og hvert enkelt værk har en historie.

Tidligere skibskonsulent

Peder Nors har gennem 40 år arbejdet som international skibskonsulent, ansat i et dansk rådgivende skibsingeniørfirma med projekter over hele verden, hovedsagelig i forbindelse med udviklingsprojekter i den tredje verden. Han har i den forbindelse fået stort kendskab til mange forskellige religiøse og kulturelle samfund i verden.
Udstillingen kan ses frem til den 5. maj på Kunstpunkt i Augustenborg, hverdage 13-17 og weekend 11-17. Kunstneren vil være tilstedet det meste af tiden.

Helten vender hjem fra 2010.