Fortsæt til indhold

Ny virksomhed tilbyder overskuelige forsikringer

Virksomheden Forsikring Danmark har åbnet en ny afdeling i Rødekro

Arkiv
Arkiv

“Når døren er åben, er man altid velkommen til at kigge ind forbi”.
Sådan lyder det fra områdechef Jørgen Romme fra Forsikring Danmark. Han har igennem det seneste halve år stået for etableringen af en ny forsikringsafdeling i Rødekro.
Forsikring Danmark er en landsdækkende forsikringsudbyder, der lægger stor vægt på, at forsikringerne skal være overskuelige og lette at gå til. Samtidig er kundernes behov og forventninger i højsædet.
”Kvalitet er meget vigtigt for os, så kunderne får, hvad de regner med, og vi holder også meget skarpt fokus på, at prisen skal være den rigtige – og mange af vores kunder sparer faktisk penge”, siger Jørgen Romme, som har flere år på bagen i forsikringsbranchen. Den nye afdeling ligger meget centralt placeret på Banegaardspladsen i Rødekro, og denne lokalitet er ikke uden betydning for selskabets ansigt udadtil. ”Vi skal være lokale, da vi er kundens synlige kundeservice, og vi skal møde kunderne i øjenhøjde”, forklarer Jørgen Romme.
Han glæder sig meget over, at Forsikring Danmark med lokale afdelinger i Rødekro, Sønderborg, Tønder og Vejen har fået sig et godt fodfæste i det syd- og sønderjyske. Kontoret i Rødekro har endnu ikke faste åbningstider, men det meste arbejde foregår da også ude hos kunderne.