Fortsæt til indhold

Kagedyst i Hedensted

Arkiv
Arkiv

Find mel og kreativitet frem og deltag i en kagekonkurrence. Eller kom forbi og stem på den bedste kage. De muligheder har man i Hedensted Centret den 5. maj.
Det er Hedensted Events, som har arrangeret en kagekonkurrence til fordel for Ældre Sagen i Hedensted.
“Jeg har arrangeret en kagekonkurrence, hvor overskuddet går til Ældre Sagen i Hedensted, der har øremærket pengene til en hyggeeftermiddag på Plejehjemmet Bøgely med dansktopægteparret Lis og Per, så jeg håber, at rigtig mange vil støtte op om konkurrencen, fortæller indehaver af Hedensted Events, Vivi H. Nielsen Mathiasen.
Kagekonkurrencen løber af stablen den 5. maj i Hedensted Centret fra klokken 12.30 til 16.00, og alle kan tilmelde sig, man må bare ikke være færdig uddannet.
Der bliver bedømt i to kategorier; udsmykning og smag. Alle besøgende gæster er dommere i udsmykningskonkurrencen, mens smagskonkurrencen bliver afgjort af en fagjury fra Byens Bager i Hedensted.