Byens centrale omdrejningspunkt

GENINDVIELSEN AF STÆNDERTORVET i lørdags efter den store og omfattende renovering, der i perioder nærmest har lukket adgangen til byens centrum, var på alle måder en stor begivenhed. Oplevelsen blev ikke mindre, fordi den faldt sammen med åbningen af det nye rockmuseum på Musicon og musik i byens gader og gårde, mens butikkerne holdt længe åbent.
For mig er det et afgørende tegn på, at Roskildes politikere i samarbejde med den lokale handel og øvrige erhvervsliv ønsker en rigtig levende by, hvor roskildenserne og mange besøgende udefra kan mødes, så spændende aktiviteter, velstand og livskvalitet stadig udvikles.

I OVER 1000 ÅR har pladsen spillet en afgørende rolle og været samlingspunkt for magten i Roskilde. Landets første kristne vikingekonge Harald Blåtand flyttede sin kongsgård hertil.
Senere opførte biskop Absalon og hans efterfølgere domkirken og gjorde Roskilde til Nordeuropas største by med de store indtægter til de katolske gejstlige, der ejede en op mod en tredjedel af bøndernes jord på hele Sjælland

REFORMATIONEN VAR EN KATASTROFE, da kongen huggede al jorden fra kirken og forærede den til sine adelige venner. Roskilde fik en ordentlig nedtur gennem flere århundreder, mens magten flyttede fra den fantastiske gotiske katedral og ind til den enevældige konges gule palæ ved siden af.
Først i 1800-tallet begyndte det igen at gå fremad i Roskilde, ikke mindst takket være de store købmandsgårde som Kornerups (hvor Boston og Masai nu har til huse). En anden af byens store skikkelser var Johannes Hage, der var lærer på den gamle katedralskole og grundlagde Sparekassen (nu Danske Bank) på den anden side af pladsen.

DET DANSKE DEMOKRATI har sine rødder her med Johannes Hage, der var redaktør for avisen Fædrelandet, som en af dets store fortalere. Stænderforsamlingen, som lavede forarbejdet til landets første Grundlov 1848, havde også til huse i det gule palæ og gav siden navn til torvet.
Rådhuset med det lokale folkestyre havde ligeledes hjemme på pladsen og fik sit fine røde murstenshus i slutningen af 1800-tallet, betalt af byens velgører Schmeltz, der også sørgede for springvandet. Ved torvet lå desuden Roskilde Landbobank ved Algades nordside og overfor Roskilde Kontantforretning (nu Matas), som i Lise Nørgaards tv-serie Matador blev til henholdsvis Omegnsbanken og Skjerns Magasiner.

PÅ MADENS MODERSMÅL findes udtrykket 'Menu du Marché'. Dvs. at dygtige kokke går hen på byens marked og finder årstidens bedste råvarer, som de derefter kan bruger til at sammensætte et måltid til gæsterne i deres restaurant om aftenen. Det er et kvalitets-stempel, der lover godt håndværk og kulinariske oplevelser.
Gennem de sidste år er der åbnet flere nye spisesteder med ambitioner i Roskilde, og oven i de eksisterende gode, lokale restauranter betyder det, at roskildenserne ikke behøver at rejse til København eller andre steder for at få opfyldt deres forskellige ønsker om god mad.

SAMME SANS FOR KVALITET, der passer til de flotte historiske rammer på den nye plads, slår forhåbentlig også igennem på alle andre områder. Både når det gælder udbuddet på de ugentlige torvedage, aktiviteterne på det gamle rådhus, et stort julemarked med dejlige oplevelser, og hvad der nu ellers kommer til at foregå i løbet af året.
I mine øjne er den allervigtigste kvalitet imidlertid, at torvet fortsat fungerer som et menneskeligt mødested, hvor vi ser hinanden og taler rigtigt sammen ved alle lejligheder. Eksempelvis når der er valg, og alle partierne kan stå fredeligt sammen, mens deres repræsentanter både kan tale med vælgerne og hinanden.

ET DEMOKRATI, der bygger på en ordentlig samtale, er givetvis en grund til, at de går bedre i Roskilde end de fleste andre steder.
Derfor er det så vigtigt, at vi alle er med til at bevare, bruge og udvikle vores Stændertorv, så det fortsat er:
BYENS CENTRALE OMDREJNINGSPUNKT