Fortsæt til indhold

Geografisk Have får sin egen hjertestarter

Arkiv
Af Emma Biørn Fish

Det var en glad forsamling ansatte fra Geografisk Have, der samlede ved havens indgang for at tage imod Lisbeth Oxholm Andersen, næstformanden i TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark, og den hjertestarter, hun havde med sig.

Hjertestarteren blev overrakt til Orla Christensen, som var manden bag Geografisk Haves ansøgning.

En af de 100 heldige

Trygfonden får hvert år en bunke ansøgninger om at modtage en hjertestarter, og hvert år donorer de 100 styks - og i 2016 blev Geografisk Have altså en af de heldige modtagere af en hjertestarter.

“Indtil nu har Trygfondens hjertestartere landet over reddet 65 liv, og vi er rigtigt glade for, at kunne give en til Geografisk have - selvom vi håber, at I ikke får brug for den,” sagde Lisbeth Oxholm Andersen, da hun overrakte hjertestarteren til Orla Christensen.

Hun forklarede, at netop Grografisk haves høje besøgstal og dens placering gør, at det er en udemærket lokation for en hjertestarter.

“Der kommer mange mennesker her, og det er sådan et sted, hvor det er godt at have en hjertestarter - ligesom skoler og trafikknudepunkter. For hjertestarterens placering bliver registreret på en app, så folk i krisesituationer altid kan finde den nærmeste hjertestarter,” forklarede hun.

Hjertestarteren bliver placeret på væggen udenfor Geografisk Haves billetkontor, så den er let tilgængelig, også for folk udenfor haven.

Gartner Orla Christensen ansøgte om hjertestarteren, som han her får overrakt af Lisbeth Oxholm Andersen fra Trygfonden.

Nødvendig uddannelse til de ansatte

Sammen med hjertestarteren modtog Geografisk Haves ansatte et førstehjælpskursus, hvor en konsulent fra Safetygroup lærte at give hjertemassage, mund-til-mund samt at bruge hjertestarteren.

“For hver minut, der går uden hjertemassage og mund-til-mund, hvis personen har hjertestop, falder overlevelseschancen med 10 procent. Derfor et det vigtigt, at man tør gribe ind, hvis et menneske falder om ved siden af en,” forklarede Michael Reif, konsulent og underviser fra Safetygroup.

Derfor fik både gartnere og salgspersonale undervisning i, hvordan man skal reagere, hvis en person får hjertestop i ens nærhed.

“I sender en afsted efter hjertestarteren, ringer til alarmcentralen og så giver i førstehjælp, hvor i skiftevis giver 30 tryk midt på personens brystben og derefter laver to indblæsninger. Og det bliver i ved med, indtil hjertestarteren ankommer,” instruerede Michael Reif de syv medarbejdere, der var med på eftermiddagens kursus.
Efter at have øvet den basale førstehjælp på dukken, skulle personalet lære yderligere om den nødvendige førstehjælp.

“Man skal ikke være bange for at tage fat - man kan ikke gøre skade, fopr alternativet er, at vedkommende dør eller bliver svært hjerneskadet. Og når man først har hentet hjertestarteren, guider en elektronisk stemme en gennem forløbet, skridt for skridt,” sluttede Michael Reif