Fortsæt til indhold

20-årig anholdt i Fredericia

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

En 20-årig mand fra Fredericia blev tirsdag formiddag anholdt, da han var i besiddelse af 125,5 gram hash. Han blev også sigtet for hærværk.
Manden var til afhøring på politigården i Fredericia i forbindelse med nogle andre sager. Da han forlod politigården ville han have udleveret sin knallert, som politiets teknikere dog ikke havde færdigundersøgt.
“Det blev han så sur over, at han forlod politigården højtråbende og skrigende,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
På parkeringepladsen uden for, rev den 20-årige en tagsten ned fra et lavthængende tag - og hamrede stenen ned i en af de politiansattes biler, der fik buler og ridser.
“Da vi så fik ham anholdt nede i byen, var han i besiddelse af 125,5 gram hash. Det bliver han sigtet for - plus to gange hærværk: Han ødelagde vores tag, og han ødelagde en af vores medarbejderes bil,” lyder det fra politiet.