“Hvorfor skaber vi ikke vækst med rumforskning?”

rumfart “Vi taler så meget om vækst. Hvis vi skal skabe vækst, hvorfor så ikke inden for rumforskning og rumteknologi? Det kræver kun kloge hoveder og investeringer.” Sådan siger astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden-Vørnle, Institut for Rumforskning og - teknologi, DTU Space. “Investeringer i rumfart kommer igen 4-5 gange, har det vist sig,” siger han. Og Danmark har succes i rummet.

Blandt de bedste

“Vi er det institut i verden, der har været med på flest rummissioner, bl.a. fordi vi er gode til at lave navigation til rumfart”, siger Michael Linden-Vørnle. “Vi har udviklet et stjernekamera, der bruges til navigation i rummet. Det har været med i mange udgaver på mere end 60 forskellige rummissioner og blev lanceret som en del af Ørsted-satellitten, der skulle måle Jordens magnetfelt. Ørsted banede vejen for, at vi kunne blive blandt de bedste i verden til at måle jordens magnetfelt og til at lave navigation i rummet. Og det er ikke noget vi selv synes, det er kommet frem i eksterne evalueringer,” fortsætter Michael Linden-Vørnle, der ofte optræder i tv, når det handler om det ydre rum. Ørsted-satellitten blev sendt op i 1999 i samarbejde med det danske firma Terma med en forventet levetid på 16 måneder. Den har nu levet i mere end 17 år. Den bliver ved med at samle data. Samtidig med nye missioner som fx Swarm, der blev sendt op i 2013. Satellitter, der laver samme målinger, blot meget mere detaljeret. “4. juli ankommer NASAs sonde Juno til Jupiter udstyret med vores stjernekameraer, endnu en mission vi er med i,” fortæller han.

Styrker interessen

At den danske astronaut Andreas Mogensen har været i rummet driver nysgerrighed og styrker interessen for naturvidenskab. “Vores uddannelse her er fyldt op. Mange unge mennesker vil gerne arbejde med det her som en del af deres uddannelse, og en undersøgelse har vist, at børnefamilier taler mere om naturvidenskab.

Dansk virksomhed

DTU udviklede Ørsted-satellitten i samarbejde med Terma, og samarbejdet fortsætter. Nu er det ASIM-projektet, det gælder, med et instrument der skal måle meget energi-rig stråling fra lynudladninger, der skyder fra tordenvejr i rummet. Målet er, at få astronauter til at tage billeder samtidig med at ASIM måler. DTU samarbejdede med DMI for at forudsige interessante tordenvejr, så Andreas Mogensen kunne sidde klar med kameraet og fange lynudladninger. Og det lykkedes ham at tage de første billeder. ASIM skal sidde på den internationale rumstation fra 2017.

Ordre til Tyskland

Det er også DTU Space, der har udviklet teleskopet til satelitten Planck, der bidrager til at løse universets gåde. Desværre blev det ikke bygget i Danmark, for ingen var i stand til det her, så ordren gik til et tysk firma. Der er tale om et spejl af kulfiber, der holder formen i 170 minusgrader. Planck blev sendt op i 2009, men holdt op med at indsamle data i 2012, da den løb tør for kølemiddel. Den har opfanget stråling som viser universet kort tid efter det blev født, i det såkaldte Big Bang for 13,8 milliarder år siden.

Træning i rummet

Senest var Michael Linden -Vørnle i tv og fortælle om, hvordan man kan opholde sig et år i rummet. Det var i forbindelse med, at den amerikanske astronaut Scott Kelly sammen med den russiske kosmonaut Mikhail Kornienko vendte tilbage til jorden efter et år på den Internationale Rumstation. “Det påvirker kroppen at leve i vægtløs tilstand. Den opfører sig, som om den bliver ældet og syg. Musklerne begynder at svinde ind, så astronauterne bruger to timer hver dag på fysisk træning i rummet. Man mister knoglemasse, orienteringsevnen påvirkes og smagssansen svækkes. Derfor kan astronauter godt lide krydret mad. Nogle kan blive rumsyge, lige når de kommer derop,” siger Michael Linden-Vørnle. Det kræver nogle måneders genoptræning for astronauterne, når de kommer tilbage til Jorden, men der er ikke påvist senere sygdom på grund af ophold i rummet. Normalt er et ophold i rummet på et halvt år.

Rumlov

Der er netop fremsat lovforslag i Folketinget til en rum-lov,”Lov om aktiviteter i det ydre rum”, og Michael Linden-Vørnle synes det er godt, at man endelig har gjort noget ved det. “FN har lavet forskellige traktater om det ydre rum, som Danmark har underskrevet. Men først nu bliver det udmøntet i national lovgivning. Når Danmark har underskrevet traktater, hvad så med danske virksomheder, ansvar mv. Det er også positivt, at der skabes regulering af amatøraktiviteter. Der er nogle, der sender raketter ud på hobbyplan,” siger Michael Linden-Vørnle. “Vi er det institut i verden, der har været med på flest rummissioner,” Astrofysiker Michael Linden-Vørnle