Tusind tak Momme & Kolding Gymnasium

Det var chokerende at følge med, da Radio24syv for efterhånden et par uger siden kunne fortælle, hvordan elever på gymnasier nord for København delte detaljerede beskrivelser af andre elevers seksuelle eskapader i eksempelvis skoleblade.
På bedste Se og Hør-vis blev rygter og intime detaljer systematisk delt med alle på skolerne, hvilket i min bog bedst kan kaldes ondskabsfuld sexmobning. Og hvad værre var, kunne Radio24syv fortælle, så er skolerne udmærket klar over denne ydmygende mobning.
Man fristes til at spørge, om der er en voksen til stede?

Gymnasiernes pligt

Kritik af sexmobning har intet med moralisme eller sexforskrækkelse at gøre, og kritik af sladder i skoleblade har absolut intet med censur at gøre. Folk må dyrke sex med dem, de vil. Men sexmobning er undertrykkelse og et overgreb over for dem, det går ud over.
Derfor blev jeg glad for at læse, at der på Kolding Gymnasium sidder en voksen i rektorstolen, der gerne vil tage ansvaret for elevernes velbefindende på sig. Rektor Momme Mailund kunne til DR fortælle, at han holder øje med, hvad der står i skolebladet, og at han ikke er bange for at tage en snak med eleverne, hvis der er noget, der går over stregen.

Gymnasierne har i den grad et ansvar for, at deres elever trives, og mobning skal adresseres, uanset om det foregår verbalt mellem eleverne, på de sociale medier eller i skolebladet. Regionsformanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning siger til DR, at rektor Momme Mailunds indblanding er udtryk for censur, og at eleverne hundrede procent skal have lov til at bestemme, hvad der står i skolebladene.
Det er en fin principiel anke, men så længe blade, radioudsendelser med mere bliver udgivet i gymnasie-regi, så har skolerne et ansvar og ret til at sætte foden ned. Længere er den faktisk ikke - og slet ikke hvis bladene ulovligt krænker privatlivets fred.
Gymnasier er også dannelsesinstitutioner, og de har pligt til at gribe ind over for underlødig sexmobning.

Alles ansvar

Og at der er nogle unge, der har brug for at få fortalt, hvad der er rigtigt og forkert, er der ikke nogen tvivl om. I den mere brutale ende bragte Information et interview med ofret Sofie, der er blevet udsat for et overgreb, der blev filmet og efterfølgende delt i hendes omgangskreds: “Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, så havde jeg begået selvmord. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare presset. Man ved ikke, hvad det er, før man har oplevet det.”

Med mobilens, internettet og reality-genrens indtog er det måske naturligt, at unges grænser begynder at skride, i forhold til hvad de deler med hinanden af sladder og billeder. Som historierne om den grove sexmobning har afsløret, så har vi en stor opgave i at lære børn og unge om god (sex)moral. De unges forældre har et særligt ansvar, men også lærere og rektorer på landets gymnasier har et ansvar, hvis de er vidende om, at elever hænges ud med navn og intime detaljer i skoleblade eller skoleradioen.
Sagen har været diskuteret flittigt - også her på Christiansborg. Men der er visse samfundsudfordringer, der ikke kan løses med nye love. Hvis vi skal sexmobning til livs, skal vi alle tage et ansvar.