Fortsæt til indhold

Se pinsesolen ”danse” til morgenkaffen

Arkiv
Arkiv

Lions Bramdrupdam står igen i år for dette traditionsrige pinse-arrangement, når der bliver serveret morgenkaffe og te samt to forskellige morgenplatter ved Skovløberhuset i Marielundskoven. Man vil også kunne få en morgendram til kaffen.
Seancen starter klokken seks om morgenen og fortsætter til klokken elleve. Der bliver mulighed for at komme hjem med gevinster fra Lions tombolaen, hvortil der kan købes lodder.

Det er Lions medlemmernes hustruer, som står for at anrette de to typer morgenplatter, der serveres. Lions medlemmerne klarer serveringen, og de er i dagens anledning iført fine Lions forklæder, udtaler præsident Lars Mørk Jensen i en pressemeddelelse.

Omkring 500 mennesker plejer at møde op for at få pinsekaffen i de smukke rammer og være med til at give en skærv til Lions arbejde.

Pengene som kommer ind ved Pinsemorgen-arrangementet går til humanitært arbejde i lokalområdet.