Fortsæt til indhold

AquaCamp i sommerferien

Køge Svømmeklub afholder AquaCamp i sommerferien uge 26 og 27 i Herfølge Svømmehal

Arkiv
Arkiv

Mandag til fredag står i svømningens tegn når Køge Svømmeklub afholder AquaCamp. AquaCamp et tilbud til børn i alderen 7-12 år som er glade for vand og vil tilbringe 5 dage sammen med andre vandglade børn.
AquaCampen består af en masse aktiviteter i vand – ca. 2 x 1.5 time i svømmehallen om dagen. I svømmehallen bliver der lavet forskellige vandrelaterede aktiviteter.
Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter på land f. eks på blodbanerne ved svømmehallen eller i gymnastiksalen på Herfølge Skole. Det kan være forskellige samarbejdsøvelser, stafetter, boldspil eller øvelser som kan indgå i den aktivitet, som senere skal foregå i svømmehallen.
Der er plads til 60 børn og det koster 1050 kr. at deltage i AquaCamp. Prisen dækker, goodiebag, ugens program samt frugt hver dag og saft til frokosten. Man skal selv medbringe en stor god madpakke, og madpakken må ikke indeholde slik.
AquaCampen foregår kl. 8.00-16.00. Børnene kan møde i tidsrummet kl. 8.00-9.00, og skal være klar når dagens program starter kl. 9.00. Ligeledes om eftermiddagen, så slutter dagens program kl. 15.00, og børnene kan hentes i tidsrummet kl. 15.00-16.00. Fredag skal børnene være afhentet kl. 15.00.
Alle kan tilmelde sig, man skal ikke være medlem af Køge Svømmeklub for at deltage i Aquacamp.
Kontakt tlf. 56 63 56 66 i klubbens åbningstid tirsdag og torsdag kl. 9-12 og onsdag kl. 14-17 for spørgsmål.
Tilmelding og betaling på hjemmesiden www.ksk.dk – find AquaCamp under menuen Event.