Havens dag på Gravene
I morgen, lørdag den 7. maj, arrangerer Haderslev Havekreds plante- og hobbymarked på Gravene i Haderslev
Mette Henriksen
Lørdag den 7. maj arrangerer Haderslev Havekreds plante- og hobbymarked på Gravene i Haderslev. Markedet er fra klokken 9.30 -12.30.
Der vil som sædvanlig være et væld af spændende planter til haven, også de mere sjældne, som kan være svære at finde andre steder.
Der er også mulighed for at købe krydderurter til udplantning i haven. Som noget nyt sælges der redekasser, foderhuse, insektbo, altankasser samt alt lavet af træ og i sjove udformninger. Der er også en arbejdende stand med pileflet.
For de spillelystne er der tombola, hvor man kan vinde planter til haven.
Markedet arrangeres af Haderslev Havekreds.