Fortsæt til indhold

Tag med på jagten efter nydelse

Arkiv
Arkiv

Det handler om erotik, slankekure og syndige mundfulde, når forfatter Lotte Garbers og ernæringsekspert Per Brændgaard går på jagt efter nydelsen den 10. maj på Fredericia Bibliotek.
Hvad er det gode liv, og hvor hører nydelsen hjemme i en hverdag fyldt med slankekure, maratonløb og masser af ting, vi ikke må?
Fredericia Bibliotek går på jagt efter nydelsen sammen med den sanselige forfatter Lotte Garbers, der har skrevet flere erotiske noveller - og ernæringseksperten og sundhedskonsulenten Per Brændgaard, der i sin tilgang til sundhed og kost har fokus på livskvalitet, nydelse og frihed. Per Brændgaard mener, at nydelse er afsindigt sundt, men hvad er nydelse overhovedet for en størrelse, og trænger vi til at nyde noget mere?
Mens publikum bliver lidt klogere på nydelse, serverer Fredericia Bibliotek syndige mundfulde og et glas med perlende bobler, der kan pirre ganen.
Billetter koster 80 kroner og kan købes på www.fredericiabib.dk