Fortsæt til indhold

Forårsudstilling i Solrød en succes

Den 16. og 17. april markerede Solrød Kunstforening og Billedskole på én og samme weekend foreningens ti års jubilæum med en stor kunstudstilling i OJD hallerne

Arkiv
Arkiv

Op imod 300 kunstinteresserede gæster fra nær og fjern mødte op for at vurdere de 35 deltagende kunstneres udfoldelser med male-, skulptur- og smykkekunst.
Gæsternes tilbagemeldinger var gennemgående meget positive. Den bredt anlagte udstilling ramte, så at sige 'lige i øjet'.
De små røde prikker som markerede de solgte kunstværker, lyste op mange steder i lokalerne, så det var en flok trætte men tilfredse kunstnere, der kunne pakke udstillingen ned med visheden om at en ny tradition er skabt: Forårsudstillingen i Solrød er kommet for at blive.
Kunstforeningen har pt. 61 aktive medlemmer, men oven på weekendens succes er der flere interesserede, som banker på for at blive en del af det varme kreative fællesskab.