Fortsæt til indhold

Historiens vingesus har ramt museets venner

Køge Museums Venner får betalt entreen til Borgring i 2016

Arkiv
Arkiv

Vikingeborgen Borgring bliver udforsket af arkæologer de næste tre år. Men allerede i efteråret 2018 bliver udstillingen fjernet, og udgravningerne lukket. Området bliver igen mark. Det gælder derfor om at følge med fra begyndelsen.
"Køge Museums Venner synes, at det er så spændende, det der sker lige ude foran vores gadedør, at medlemmerne skal have muligheden for kunne følge med i forskernes blotlæggelser af fortiden. Bestyrelsen har besluttet at betale entreen for medlemmerne i 2016. Ved indgangen skal du blot vise dit medlemskort," forklarer foreningen.
Som medlem af Køge Museums Venner har man andre fordele såsom rabatter på museet, adgang til foredrag og historiske ture.