Nu hjælper hun andre

Omsorgssvigt, tvangsfjernelse samt en barndom i evigt dilemma over, om de tilsynsførende voksne tager de rigtige valg. En konstant manipulering fra en psykisk sårbar mor, der gang på gang truer med selvmord, hvis datteren ikke gør sit for at overbevise omverden om, at det eneste hun vil, er at være hjemme hos sin mor.
19-årige Freja Adler Sturm kunne være bukket under for længst. I stedet for er mælkebøttebarnet med rødder i Padborg og Haderslev nu sprunget ud som foredragsholder, og budskabet er glasklart:
"Jeg har kæmpet med lavt selvværd, været aggressiv og manipulerende og ikke mindst har jeg været så utrolig bange for, at jeg ville gå i min mors fodspor. Det har ikke været nemt - og det er det stadig ikke - men jeg er kommet ud på den anden side og finder mig ikke mere i at blive sat i bås. Og hvis jeg kan, så kan andre også," lyder det hudløst ærligt fra Freja. I dag en ung kvinde med masser af fart på livet.
Ud over skolen bruges tiden blandt andet på et være en del af Haderslev Ungdomsråd, hvor man i øjeblikket arbejder intenst på årets HUR festival. Også på fodboldbanen er Freja i sit es. Både når hun virker som fodbolddommer, og når hun udlever sin egen karriere som andenmålmand på SønderjyskEs kvindehold. Men sådan har det altså ikke altid været.

Savnede sin mor

Hun er bare tre år gammel, da hun sammen med sin bror fjernes fra sin alkoholplagede mor, for at blive installeret på børnehjem.
“Jeg husker ikke tydeligt, hvad der skete, og hvordan vi havde det derhjemme. Men jeg mindes, at det var voldsomt at blive fjernet. Det var jo trods alt min familie, og jeg savnede min mor,” fortæller Freja, som i dag bor på opholdsstedet Solstrålen i Flovt.
“Det påvirkede os meget, da jeg senere kom til en plejefamilie i Padborg, mens min bror blev anbragt på et andet børnehjem i området. Hidtil havde vi været sammen, og det føltes egentligt trygt og godt nok - bare vi havde hinanden,” fortæller Freja, som dog faldt rigtig godt til hos plejefamilien, mens moderen til trods for en Borderline-diagnose og alkoholisme kæmpede videre for, at børnene skulle hjem at bo.
“Mor kontaktede mig konstant for at overbevise mig om, at jeg havde det bedre hjemme hos hende. Min plejefamilie var rigtig sød, og jeg turde ikke sige til mor, at jeg rent faktisk var glad for at være der,” fortæller hun og fortsætter:
“Jeg syntes jo også det var synd for min mor. Hun var jo syg og havde behov for hjælp. Jeg følte at jeg svigtede hende, hvis jeg ikke kom hjem at bo igen. Og så var jeg også rigtig bekymret for hende, når hun drak. Hun kunne finde på at gå ud om natten, også når jeg var hjemme. Nogen gange fulgte jeg efter hende i nattøj - for hvad nu, hvis?”, mindes Freja, der den dag i dag sover med lyset tændt og aldrig mere end to eller tre timer ad gangen.

Alene i verden

Weekenderne hjemme hos moderen var uforudsigelige, for selvom moderen prøvede sit bedste for at være en god mor, sejrede hendes sygdomsrelaterede adfærd alt for ofte over de gode intentioner.
“Mor var jo langt hen af vejen en god mor, når hun ikke drak," siger Freja, der allerede tidligt i sit liv tog kampen op for at bryde den sociale arv. Og hendes nye rolle som foredragsholder er bare endnu et skridt på vejen.
"Jeg har udviklet mig enormt meget efter at være fyldt 18 og have fået kørekort. Nu er jeg ikke længere hende, der er tvangsfjernet, men jeg er bare "Freja" og bestemmer selv," fortæller Freja, der på det seneste har benyttet sig af at kunne få aktindsigt i sin sag.
"Det har været hård læsning, for jeg har stået totalt uforstående overfor mange af de beslutninger, der er blevet taget for mig. Så når jeg i dag holder foredrag for en gruppe socialrådgivere, som min mor igennem hele min barndom var lykkedes med at få mig til at hade, fordi de var "fjenderne", så er det ren terapi. Og at præcis denne faggruppe nu bruger mine oplevelser for bedre at kunne forstå og hjælpe andre børn og unge i lignende situationer, så er der et selvtillidsboost af de helt store. Så har det – næsten - været det hele værd."
Frejas næste foredrag finder sted på mandag den 9. maj klokken 10, hvor hun skal fortælle sin historie til pædagogstuderende på UC Syd i Aabenraa.
“Jeg holder meget af at holde foredrag, og jeg kan mærke at det også hjælper mig selv at fortælle,” siger Freja og fortsætter:
“Mine foredrag er meget forskellige alt efter hvem jeg taler til. Det er særligt spændende, når det er fagfolk og fagstuderende, fordi de tør stille de nærgående spørgsmål.”