Fortsæt til indhold

Klemmenstrupsgård bød velkommen

Op mod 1000 mennesker lagde vejen forbi Klemmenstrupgård lørdag den 30. april, hvor der traditionen tro blev holdt åbent hus.

Arkiv
Arkiv

Dagen startede grå og kold, men lidt efter lidt kom solen frem, og i takt med at flere og flere besøgende dukkede op, blev det lunere.
Blandt gæsterne var også politikerne Maria Stærke og Torben Haack, som blandt andet talte med skolens PBE-lærlinge, der fortæller om uddannelsen og deres dagligdag på skolen.
Dagen bød på varer fra alle skolens ti værksteder, der var et utal af gaveartikler og blomster, og der var stor efterspørgsel på køkkenets hjemmerøget laks og smedenes grillede pølser.
Udendørs nød gæsterne kaffe og hjemmebagt kage i solen, mens der blev leveret særdeles velspillet musik og sang af skolens orkester. En dejlig dag med fantastisk stemning i dejlige omgivelser.

Elever fra skolens orkester bød på underholdning.
Gæsterne kunne blandt andet købe tapasbrædder lavet af skolens elever.