Generationsskiftet banker på
Det anslås, at 10.000-20.000 virksomheder indenfor de næste ti år skal gennemføre et generationsskifte
Tusindvis af danske virksomheder står over for et generationsskifte. Mange af disse vil desværre ende med utilfredsstillende resultater eller må helt opgives pga. manglende planlægning og rettidig omhu. Det anslås, at 10.000 til 20.000 virksomheder inden for de næste 10 år skal gennemføre et generationsskifte. Dette vil berøre et stort antal arbejdspladser i Danmark. Generationsskiftet gennemføres sædvanligvis enten ved familieoverdragelse eller som salg til 3. part. For begge modeller gælder, at resultaterne er direkte afhængige af planlægningen. ”Årsagen til at vi oplever en så forholdsmæssig stor mængde af MMV nu skyldes, dels at vi har været igennem en lang finanskrise, hvor ekstern finansiering var næsten umulig at tilvejebringe, dels at vi ser en stor generation af iværksættere, der hastigt nærmer sig pensionen,” udtaler direktør Claus B. Nielsen fra GS 360, der har base i Holte, i en pressemeddelelse.
Vigtigt at få afklaret en række spørgsmål
”Det er en misforståelse at tro, at fordi generationsskiftet skal ske inden for familien, så behøver man ikke udarbejde så store planer.” Netop i denne situation er der en række spørgsmål, der skal afklares. Fx uddannelse og erfaringsopbygning af næste generation, økonomisk handlingsplan, sikring af ledelsens fortsatte loyalitet, sælgers rolle og økonomi efter skiftet. Generationsskiftet skal iværksættes flere år før den officielle overdragelsesdato. Det er yderst vigtigt, ligegyldig hvilken model man vælger, at udarbejde en totalplan for forløbet. Kun derved opnår man fuld kontrol og muligheden for at styre processen. GS 360 er en virksomhed, der udarbejder og planlægger dette totalforløb. Firmaet udfører fx ikke den advokatmæssige opgave, men tværtimod inddrages virksomhedens egen advokat i processen. Ud over den meget mødetunge og strukturerede, midterste del af et generationsskifte, hvor økonomi og jura spiller hovedrollen, er der både før og efter et lige så vigtigt forløb. Når beslutningen om skiftet træffes, skal det ske på et så godt fundament som muligt. Skal næste generation overtage, skal der fx udarbejdes en plan for denne generations kompetencer, fordeling af ansvar og pligter over for den sælgende part. Der skal vælges den optimale økonomiske og juridiske model osv.
Fem faser
Fakta om generationsskifte har GS 360 beskrevet i 5 faser: Forberedelse og analyser Udførlig plan for gen-nemførelse Data- og dokumentations-beskrivelse Eksekvering og forhand-ling Closing, opfølgning og evaluering Tiden efter generationsskiftet kan være vanskelig. For den tidligere ejer er der ofte tale om en helt ny hverdag, der skal tilpasses et ændret arbejdsliv. ”Som sælgers repræsentant er vi med i hele processen og ikke kun i delelementerne,” slutter Claus B. Nielsen. De kommende år bliver vigtige, ikke blot for de enkelte virksomheder, men for dansk erhvervslivs evne til at bringe Danmark gennem en stadig mere intensiv konkurrencesituation. fakta @Brod_Kortfortalt_Erhverv:Ejerkredsen i GS 360 ApS består af Thomas Kaas Selsø, Claus B. Nielsen og Bo Kolbe N. Madsen. Firmaet har adresse på Kongevejen 340, Holte. Kombinationen af mange års erhvervserfaring indenfor rådgivning, projektledelse samt økonomi gør, at teamet er sparringspartnere i den brede vifte af forskelligartede opgaver, der er tilknyttet et ejerskifte. Som ejer eller bestyrelse behøver du således kun at gå ét sted hen i forbindelse med dine ejerskifteovervejelser. GS 360 varetager dine interesser i dele af eller hele processen. Dels varetagelse af ønsker og behov, dels den daglige kontakt til revisor, advokat og andre specialister. GS 360 yder 360 graders omsorg for virksomhedsoverdragelsen - fra start til slut - og det omfatter bl.a. specifik budgetplanlægning og økonomisk rådgivning, også i forhold til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og/eller større projekter.