Fortsæt til indhold

Vær kreativ og vind en Tinderbox-billet

Har du en fiks idé til en sjov eller anderledes video, og kan du finde ud af at trykke på 'record', så kan du vinde en partoutbillet

Arkiv
Danni Paulsen

I dag skyder vi en stor konkurrence i gang på Lokalavisen Odenses Facebook-side.
Her har du chancen for at vinde en tre-dages partoutbillet til sommerens Tinderbox-festival.
Vi har fem billetter på højkant, og det eneste, du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at tage din mobiltelefon eller dit videokamera, tænke kreativt og optage en video.
Der er få krav og stor kreativ frihed.
Du bestemmer selv, om du spiller luftguitar til din favorit Tinderbox-kunstner, viser dit fedeste festivalgrej eller noget helt tredje.
Temaet for videoen skal være Tinderbox 2016, og så må den højest vare ét minut. Derudover bestemmer du selv!
Når du synes, din video er perfekt, skal du uploade den på vores Facebook-side. Så deltager du automatisk i konkurrencen.
Videoer kan indsendes frem til 22. maj, hvor vi udvælger de ti bedste bidrag, som går videre til en afstemningsrunde blandt alle vores læsere.
Lokalavisen Odense forbeholder sig retten til at bruge din video i redaktionel sammenhæng.