Gratis drive-in bio med Star Wars
Bilka inviterer til gratis drive-in bio på parkeringspladsen i bl.a. Sønderborg, hvor det er i morgen tirsdag den 10. maj. Her vil man kunne se Disneys Star Wars - The Force Awakens, som er den seneste Star Wars film.
Filmen vil blive vist på i alt 13 parkeringspladser i løbet af en periode på to uger.
Drive-in-konceptet er måske mest kendt fra amerikanske film, hvor kærestepar sidder i hver sin bil foran storskærmen. Dermed er man en del af en fælles oplevelse sammen med alle i de andre biler, samtidig med at man sidder i sit eget private rum og kan småsnakke om filmen uden at forstyrre andre.
Fakta
Drive-in-parkering åbner kl. 18 og lukker klokken 20. Filmen spilles på storskærm kl. 21.
Alle fremmødet får udleveret en radiofrekvens, hvor lyden bliver transmitteret via bilradio.
Booking af pladser sker på bilka.dk/driveinbio. Ved booking skal kunden oplyse bilens mærke og registreringsnummer.