Fortsæt til indhold

Lokal skolegang for flygtningebørn

Roskilde klar til ny politik for at klare stigende tilstrømning

Arkiv
Arkiv

Hidtil er flygtningebørn i den skolepligtige alder, der er kommet til Roskilde, blevet placeret i særlige klasser på Hedegårdenes og Østervangskolen. Men antallet er nu blevet så stort, at kommunen arbejder med en anden løsning, fortæller formanden for Børne- og Skoleudvalget Claus Larsen (S). Forvaltningen er i gang med et oplæg om at placere de flygtninge-børn, der har lært dansk nok, på de lokale skoler rundt om i kommunen. Skolebestyrelserne er også blevet hørt og har sagt god for denne idé, på betingelse af at der kommer ekstra lærerkræfter til at tage sig af denne ekstra opgave i klasserne. - Vi er indstillet på det, for den nye politik skal ikke være nogen spare-øvelse. Vi mener faktisk, at det kan fremme integrationen, hvis forudsætningerne er på plads, siger Claus Larsen.