Ny sortering gavner miljøet
Arkiv
Fremover skal du sortere og pakke noget af dit affald til genbrugspladsen på en anderledes måde.
Fra i dag mandag den 9. maj skal farvet og klar plastfolie i hver sin container. Det samme gør sig gældende for hård plast, der deles i store typer og små typer hård plast. Kabler og ledninger skulle før i jern og metal, men denne type affald har også fået sin egen container.
”Hvis vi bliver ved med at blande alt folie sammen, bidrager vi til, at der skal udvindes nyt olie for at lave klar folie. Når vi genanvender 1 kg plast, sparer vi ikke kun 2 kg olie. Vi sparer også den energi, der skulle have brugt til at forvandle olien til plast,” fortæller Henrik Skaarup Nielsen, formand for genbrugspladserne i Kolding Kommune.