Fortsæt til indhold

Privat hjemmepleje kalder krav urimelige

Krav til omsætning forebygger ikke konkurser, mener leverandør

Arkiv
Daniel Rasmussen

De nye omsætningskrav til private leverandører af hjemmehjælp har ikke noget fagligt grundlag, men gør det kun mere sværere at være privat hjemmehjælper. Sådan lydreaktionen fra et af de firmaer, der fremover skal leve op til de nye krav.
“Jeg synes ikke, det er fair, at man kun går efter omsætning,” siger Isabel Sejer Franzmann, som er afdelingsleder og medindehaver i af Sejers Senior Hjælp, som leverer hjemmepleje til borgere i Odense gennem fritvalgsordningen.
Som det ser ud nu vil Sejers Senior Hjælp kunne leve op til omsætningskravene. Alligevel mener hun, at de nye regler er et unødvendigt benspænd for de private virksomhedder.

Begrundelsen holder ikke

Hun mener ikke, at begrundelsen for at indføre minimumsomsætning holder.
“Selv hvis en virksomhed har om omsætning på 15 millioner om året, så kan den alligevel går konkurs i morgen,” siger hun.
Hun mener således ikke, at omsætningen viser, om virksomheden er sund og robust.
Isabel Sejer Franzmann var tidligere medejer af plejefirmaet Caregruppen, som gik konkurs i februar 2014. Det har hun lært af, og derfor driver hun i dag sin virksomhed med forsigtighed. Hun peger på, at Caregruppen havde en omsætning på flere millioner.
“Jeg synes, at det er skrækkeligt, når det går ud over borgeren, at et plejefirma går konkurs. Men hvorfor skal borgeren ikke have det frie valg?,” spørger hun.
Hun mener desuden, at et mindre plejefirma sagtens kan arbejde rehabilitrende. Hun afviser også, at det skulle være et problem at få en afløser, hvis en af hendes medarbejdere sygemelder sig, da hun har et netværk af afløsere, som hun kan trække på.