Musik i nye klæder
Arkiv
Den nordiske trio ILMOI er gået på opdagelse i fanømusikken. Nu præsenterer de resultatet af deres møde med Peter Uhrbrand ved en koncert i Musikkens Hus i Sønderho. Det foregår torsdag den 12. maj klokken 19.
“Med Peters hjælp har vi lært at spille traditionelle melodier fra Sønderho, og dem har vi naturligvis på programmet sammen med nogle af vores egne kompositioner,” siger Jenni Venäläinen, der betjener det traditionelle finske strengeinstrument kantele.
De tre folkemusikstuderende er i Danmark som et led i deres uddannelse, hvor de på skift besøger de nordiske lande og de tilhørende musikalske traditioner.