Ny bog om billedhugger fra Fredericia
Forfatter udgiver biografi om en hidtil ubeskrevet fredericiansk kunstner
Arkiv
Forfatteren Anders Engelbrecht udgiver fredag den 13. maj biografien ”Frederik Kastor Hansen - Billedhugger og sølvsmed”.
Frederik Kastor Hansen blev født og voksede op i Fredericia. Biografien er endnu en brik til historien om Fredericia og dens kendte borgere. Kastor Hansen, der var uddannet malersvend, flyttede til København i 1891 for at videreuddanne sig på Kunstakademiet som billedhugger.
Selv om han blev gift og bosatte sig i København holdt han forbindelsen vedlige til Fredericia, hvor han har udført flere arbejder. Nogle af disse befinder sig i dag på Museerne i Fredericia. Billedhuggeren, der også arbejdede som sølvsmed, blev kun 49 år.