Læs om privatøkonomi i Lokalavisen Esbjerg
Som noget helt nyt vil du fremover kunne læse om penge og privatøkonomi her i Lokalavisen Esbjerg.
Vi har nemlig indgået et nyt samarbejde med Klaus Rejnhold Sørensen, der er indehaver og rådgiver hos F10 Finans og har mange års cheferfaring fra bankverdenen i lokalområdet.
Klaus vil fremover én gang i måneden tage et aktuelt emne op om alt lige fra pension og boliglån til gældspleje, bilkøb og bankskifte.
For at gøre tingene mere håndgribelige og jordnære har Lokalavisen Esbjerg og Klaus lavet en “Modelfamilie”, som vil blive brugt til at illustrere pointerne i Klaus' klummer.
Man er altid velkommen til at få uddybet Klaus klummer og pointer på telefon 2171 7802 eller krs@F10.dk.
Vi håber, at du fremover vil læse med, og vi modtager meget gerne input til emner, som vi skal tage op på red-esb@lokalavisen.dk.
Modelfamilien Esbjerg:
Bopæl: Marsvænget, Sønderris, 6710 Esbjerg V.
Personer: Ole 36 år. Arbejder som ingeniør på havnen. Sarah 33 år. Arbejder som lærer i Esbjerg kommune. Oskar 8 år, der går i 2. klasse. Josefine 5 år, der går i børnehave.
Ejendom: 151 m2 beboelse plus carport, 2 børneværelser, 1 badeværelse. Købt 1. september 2006: kr. 1.495.000. Renoveret med nyt køkken og badeværelse. Aktuel værdi: kr. 1.650.000.
Økonomi: Familien har en samlet husstandsindkomst på kr. 750.000. Det månedlige rådighedsbeløb udgør kr. 17.200, når alle faste udgifter er betalt.
Parret har 2 biler, en Renault Grand Scenic og en VW UP.
Huset er belånt med et afdragsfrit FlexLån og et banklån, som er nedbragt til kr. 110.000.