Fortsæt til indhold

Legeparker eller legepladser?

Arkiv
Arkiv

Ole Alsted Viuf Stationsvej 1, 6052 Viuf Byrådsmedlem (V) På forsiden af Jyske Vestkysten den 1. maj kunne jeg læse, at By- og Udviklingsforvaltningen foreslår etablering af hele to nye Legeparker i Kolding, lidt ala det vi i forvejen har. Mødesteder til de større børn og deres familier, det lyder jo meget godt og hvem vil ikke være med til det? MEEN samtidig kan der læses, at en lang række af små legepladser i oplandet af Kolding er i en ussel stand, mange redskaber er fjernet af sikkerhedsmæssige årsager. Der skal ikke meget fantasi til at gennemtænke hvordan den sagsfremstilling lander. Jeg kan sige det meget kort, det er for mig ikke et enten/eller, det er et både/og, vi skal favne hele Kolding Kommune, også de mindre steder. Hvorfor skal vi fortsætte med noget, vi i forvejen har, og hvem siger i øvrigt at legepladser og legeparker skal laves for offentlige midler?