Skat og whistklub holder sommerpause
Nordborg Skat- og Whistklub har afholdt den traditionelle Pokal og sæsonafslutning på Nordborghus i går mandag den 2. maj med et lille traktement for 41 af klubbens medlemmer.
I skatgruppens Pokal- og præmieskat deltog 20 medlemmer. 1. præmien og klubbens pokalvinder i Skat gik til Peter Tagesen med 1.201 point. 2. præmien gik til Torben Petersen med 1.040 point. 3. præmien til Jørgen Krogh med 941 point. 4. præmien til Niels Arne Jørgensen med 863 point og 5. præmien til Wolgang Zaxer med 814 point.
I whistgruppens præmiewhist deltog 21 medlemmer og 1. præmien og klubbens pokalvinder i whist gik til Marie Meyer med 3.150 point. 2. præmien til John Larsen med 2.550 point. 3. præmien til Johnny Nielsen med 2.000 point. 4. præmien til Lis Sørensen med 1.750 point og 5. præmien til Harry Mortensen med 1.650 point.
Klubben holder nu en velfortjent sommerferie og starter igen den 5. september med den 25. ordinære generalforsamling, og hvor der igen spilles hver mandag aften på Nordborghus.