Hvordan man går forbi en slikbutik
Anne giver redskaber til, hvordan man går forbi en slikbutik, hvis man ikke vil ind, men gør det alligevel. Hun hjælper til, at klienterne undgår at gå i nogle af de fælder, de risikerer at ryge i hver eneste dag. Hvad enten det er på grund af for mange eller for få kilo eller på grund af diabetes eller andet, at de kommer hos kostvejlederen. Anne har åbnet praksis på adressen Ringstedgade 31 b i februar i år. Hun har en lang række uddannelser bag sig blandt andet som tandlæge, en bachelor i sundhed og ernæring, psykoterapeut, kostvejleder og ernæringsterapi. På grund af en ulykke kunne hun ikke længere arbejde som tandlæge på fuld tid, derfor besluttede hun sig for at tage flere uddanne sig indenfor sundhed. - Hele kroppen hænger sammen med kosten og psyken, derfor kan jeg hjælpe på flere måder, siger Anne og fortætter: - Vi skal lære at være vores bedste ven i stedet for værste fjende, og hos mig, skal det ende med, at man tror på sig selv. Se mere på terapeutsten.dk. ag@roskildeavis.dk