Fortsæt til indhold

Tobacco på Jazzscenen

Oplev Tobacco i Hugo’s Gård den 14. maj kl. 12.00

Arkiv
Arkiv

Tobacco er Danmarks bedste vaskebrætband og måske også det eneste. Det siger de i hvert fald selv. Bandet spiller traditionel amerikansk musik fra dengang bedstemor var frisk i skørterne.
Tobacco spiller musik fra mange dele af den traditionelle amerikanske folkemusik. Den amerikanske folkemusik tager udgangspunkt i europæisk folkemusik, som udvandrerne fra Europa tog med over Atlanterhavet, hvor den blev blandet med de sorte slavers spirituals. Man kan meget tydeligt høre spor af jazz, gospel, irsk folkemusik, blues, country og bluegrass til Tobaccos koncerter. Musikken spilles med fuld fart på og nærmest med rock-energi på instrumenter såsom vaskebræt, steelguitar, banjo, harmonika, klaver, bas og firstemmigt kor. Med det i mente har
Tobacco et meget varieret lydbillede, der swinger derudaf som et gammelt damplokomotiv.