Hjertevarme og hjemmepleje

Klokken er 10.00, og Bichvan Duong sidder ved en computer på kontoret med overtøjet halvt af.
"Jeg nåede ikke at printe medicinlisten i morges, så det skal jeg lige gøre, og så kører vi afsted," siger Bichvan Duong, sosu-assistent ved den kommunale hjemmepleje i Køge.
I dag skal vi cykle med rundt og opleve et par timer i hjemmeplejen. Vi hopper op på cyklerne, og suser afsted, for borgerne venter. Der er ikke rigtig noget, der hedder transporttid. Den tid Bichvan Duong bruger på at komme fra borger til borger, den er indregnet i besøgstiden. Derfor skal det gå stærkt.
"Jeg kender alle smutvejene i Køge. Der er to ting, vi går meget op i - trafik og vejret," griner Bichvan Duong mens vi zigzagger ned af Skovvænget.
Bichvan Duong kan varetage stort set alle opgaver og både opvask, tøjvask, personlig pleje, rengøring, pleje af sår, klargøring af mad og drikke, dosering af medicin og pleje af borgere der ønsker at dø i eget hjem, er på den lange liste.
"Jeg er det, vi kalder 'flyver', så jeg har ingen faste borgere, men kan komme ud til alle. I dag har jeg ca. 16 besøg," fortæller Bichvan Duong.
Forhen arbejdede Bichvan Duong i en tøjbutik, men da hun ventede sin søn, var det tid til et skifte, og valgtet faldt på social- og sundhedshjælper og senere assistent.
"Man kører ikke for pengene, men jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre," forklarer Bichvan Duong da vi drejer ind i indkørslen på turens første stop.

Kan ikke bare gå

Et ældre ægtepar der er på vej mod at fejre krondiamantbryllup, får hjælp og støtte til at blive i eget hjem. Bichvan Duong ringer på, og da døren går op, bliver hun mødt af et stort kram. Én af Bichvan Duongs kollegaer har allerede sørget for det ugentlige fredagsbad, og da Bichvan Duong opdager, at medicinen også allerede er delt ud i pilleæskerne, er der tid til at hjælpe med opvasken.
"Sæt du dig bare ind, så sætter jeg kaffen over," siger Bichvan Duong med et smil til fruen i huset. Mens kaffen brygger, finder Bichvan Duong nogle handsker frem, og gør et særligt smerteplaster klar, som den ældre herre skal have på ryggen.
Kaffen er færdig, og Bichvan Duong tager plads ved spisebordet, og skænker kaffe til alle. Der findes tid til at spørge lidt til, hvordan ægteparret har det, inden vi igen er tilbage på cyklerne.
"De er efterhånden så dårligt gående, at de ikke kommer ret meget ud. Derfor vil jeg gerne tage mig tid til at snakke lidt. Jeg kan ikke lide bare at gå," siger Bichvan Duong.
Vi skal nu hele vejen gennem byen, over torvet og ned for enden af Nørregade. Vi skal besøge Grethe Marie Andersen, som skal have hjælp til dosering af medicin. Grethe Marie Andersen er flyttet fra et stort hus til en lille ældrebolig.
"Jeg skal lige finde mig selv her. Men jeg er glad for at hjemmeplejen kommer, og hjælper mig," fortæller Grethe Marie Andersen.
Besøget går nemt og hurtigt. Vi skynder os videre.
Vi er bagud, og man fornemmer travlheden. Bichvan Duong har faktisk været forsinket fra morgenstunden, men de ældre mærker intet, når de mødes af hendes varme smil og ro.
Vi skal nu fra Nørregade mod Boholte. På vejen kan vi snakke lidt udfordringerne i jobbet.
"Det mest grænseoverskridende er, når man eksempelvis står med en borger, der er smurt ind i afføring, og personen ikke vil vaskes, og stritter imod. Her er det jo et spørgsmål om at blive ved med at overbevise om, at jeg er nødt til at hjælpe med rengøringen. Der er ikke rigtig noget alternativ. Borgeren skal jo vaskes," forklarer Bichvan Duong.

Tid til mad og drikke

Vi banker på hos en ældre dement dame, for det er tid til frokost. Kvinden glemmer at spise og drikke, så derfor skal Bichvan Duong sidde sammen med hende, og sikre sig, at hun får så meget som muligt. Kvinden får et glas med forskellige piller.
"Det er vigtigt, at du drikker hele glasset med juice, for nu har du jo fået alle dine piller. Det er ikke godt at have dem i maven, hvis ikke du får noget at drikke," siger Bichvan Duong, mens hun varmer kartoffelmos i microovnen.
Kvinden begynder at spise sin mad, og Bichvan Duong sætter sig ved siden af hende.
"Er du glad for dit job," spørger kvinden pludselig.
"Ja, det er jeg. Især når jeg kommer hjem til borgere som dig," smiler Bichvan Duong, og lægger hånden på kvindens arm, og fortsætter:
"Jeg vil blive så glad, hvis du lige drikker det sidste juice, inden vi går. Det er vigtigt, du får noget at drikke," gentager Bichvan Duong, inden vi takker af.
Det er tid til at vende tilbage til kontoret. Bichvan Duong skal nå at have lidt at spise, og eftermiddagen skal koordineres med kollegaerne.
"Der mangler nogle gange tid til at trække vejret. Det er ikke altid, vi når at spise frokost, så må vi gøre det undervejs. Nogle borgere er vi jo bare nødt til at bruge den nødvendige tid på, så må vi jo arbejde over," fortæller Bichvan Duong.
I personalerummet skynder de fleste sig at spise lidt mad, Bichvan Duong tager en pose udskårne æbler frem, det er hvad hun lige når. Der er sygdom blandt personalet, så de skal fordele de ekstra opgaver. En borger har problemer med maven, og har derfor brug for et ekstra besøg. Bichvan Duong melder sig, og da vi spørger, om hun egentlig har tid til det, svarer hun:
"Nej, men jeg gør det alligevel."