Origami-workshop for børn
Tag på KØS i pinsen, hvor små flittige hænder kan komme og lære den traditionelle japanske papirfoldekunst origami
Arkiv
I pinsen er der på KØS Museum rig mulighed for at afprøve sine kreative evner og fingresnilde, når KØS inviterer indenfor til en åben gratis workshop for børn i den ældgamle papirfoldekunst origami, der ofte forbindes med japansk kultur.
Origami handler om at benytte et enkelt stykke kvadratisk papir til at folde en flot skulptur som for eksempel små søde dyr. Tag børnene med forbi KØS og lær at folde en trane eller en dinosaurus i bedste origami-stil af genbrugsmaterialer som for eksempel gamle KØS-plakater.
Der er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding på forhånd.