Computertyv sparkede sig gennem skole
Arkiv
En tyv knuste og sparkede sig ind på Lynghøjskolen i Svogerslev natten til fredag, hvor vandalen stak af med 10 bærbare computere.
Tyven kom ind ved at knuse en rude, hvorefter han åbnede det tophængte vindue og kom ind. Derefter sparkede han sig gennem forskellige afdelinger på skolen, til han fandt computerne. Bagefter ræsede han af sted fra skolen i en lille rød bil i retning Roskilde. Bilen var formentlig en Peugeot, har et vidne fortalt.