Fortsæt til indhold

Nyt projekt omkring matematik og naturvidenskab

Projektet PANaMa vil skabe bedre karrieremuligheder i den dansk-tyske grænseregion

Arkiv
Arkiv

I går onsdag blev et projekt ved navn PANaMa præsenteres officielt for offentligheden ved et opstartsarrangement i Kiel.
PANaMa, som støttes af Interreg Deutschland-Danmark, har som formål at opgradere undervisning i matematik og naturvidenskaber for at modvirke manglen på kvalificeret arbejdskraft – samt at lukke gabet mellem skole- og arbejdsliv ved at integrere informationer om karriere- og studiemuligheder i undervisningen.
SDU's Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring er projektpartner i PANaMa. House of Science – Sønderborg Kommune, NTS-center Syddanmark, Dansk Industri – Sønderjylland og Fynsk Erhverv er netværkspartnere i projektet.

Gabet skal lukkes

Gabet mellem skole- og arbejdsliv skal lukkes ved at integrere informationer om karriere- og studiemuligheder i undervisningen.
”Grænseregionen har tydelige økonomiske styrker inden for områderne landbrug og fødevarer, vedvarende energi og højteknologiske materialer. Disse områder byder på attraktive karrieremuligheder.” Sådan beskriver Ph.d. Birte Niebuhr udgangspunktet for Interreg-projektet PANaMa. Hun er projektkoordinator og har i samarbejde med hele PANaMa-teamet udviklet en plan, der bl.a. skal styrke inddragelsen af regionale erhvervsforhold i den matematiske og naturvidenskabelige undervisning.
Alene i Nordtyskland kommer der til at mangle mange titusinder faglærte arbejdere i de kommende årtier, og manglen på faglært arbejdskraft kan komme til at skade den dansk-tyske erhvervsregion.
”Hvorfor har jeg overhovedet brug for matematik, hvis jeg i fremtiden vil leve af at bygge vindmøller?” Spørger Stefanie Herzog retorisk og fortsætter:
”Desværre lærer unge i den matematiske og naturvidenskabelige undervisning for lidt om undervisningens praktiske relevans i forhold til deres mulige fremtidige arbejdsliv," siger Stefanie Herzog, som er kemilærer og er i PANaMa-projektet ansvarlig for samarbejdet med skoler og lærer.

Metoden er ny

Målsætningen, at styrke det matematisk-naturvidenskabelige kompetencegrundlag for erhvervsuddannelser hhv. universitetsstudier, er ikke ny, men det er metoden. Unge skal allerede i undervisningen lære at beskæftige sig med branchespecifikke krav i forhold til de regionale job- og studiemuligheder.
Professor Claus Michelsen fra den danske projektledelse understreger, at undervisningen ikke vendes fuldstændig på hovedet.
"Det handler for eksempel om at arbejde med praksisorienterede opgaver, ikke blot om måder at beregne det billigste mobiltelefon-abodement på. Den nye undervisning skal handle om de krav og behov, der rent faktisk eksisterer i de regionale virksomheder,” forklarer han.

Muligheder i øjenhøjde

Projektet PANaMa begrænser sig dog ikke til udelukkende at udvikle undervisningsindhold. Projektet går nye veje. Blandt andet i forhold til udviklingen af et koncept om 'uddannelsesambassadører'. Lærlinge, praktikanter og studerende skal lære de unge, hvordan matematik- og naturvidenskabsundervisningen er relevant for i tiden efter endt skolegang – og det skal foregå grænseoverskridende. De næsten jævnaldrende uddannelsesambassadører mindsker hæmninger og muliggør en jævnbyrdig kommunikation, der betyder, at de unge stiller flere spørgsmål og er mere motiverede til at modtage førstehåndsinformationer. Uddannelsesambassadørerne er bedre end læreren til at forklare på en troværdig måde, hvordan matematiske og naturvidenskabelige færdigheder er en fordel, når en karriere skal indledes – på begge sider af grænsen. De praktiske informationer, som uddannelsesambassadørerne giver til eleverne, skal suppleres med praktik og virksomhedsbesøg.

Elever skaber udstillinger

PANaMa's koncept handler dog ikke kun om at elever passivt modtager ny information. Eleverne selv skal også på banen.
”Skoleleverne skal i stedet reflektere over job- og studietilbuddene i den danske-tyske erhvervsregion i direkte relation til deres undervisning,” siger Ph.d. Lorenz Kampschulte fra Leibniz-Institut for Naturvidenskabelig og Matematisk Pædagogik (IPN) i Kiel.
Han bidrager til PANaMa med et succesrigt koncept om udstillinger, der er arrangeret af skoleeleverne. Det betyder, at de unge selv skal præsentere deres resultater og lære fra sig til andre interessenter ved at skabe udstillinger med genstande og informationstekster, eller ved at skabe en temaspecifik hjemmeside. Denne tilgang gør det muligt at sprede projektets budskaber til mange flere elever, og også at nå ud til elevernes familier.